Hvordan er beløbet på mine acontorater fastsat?

Vi har fastsat beløbet på dine acontorater efter et beregnet forbrug. Hvis du er ny kunde, tager beregningen udgangspunkt i dit forbrug af tidligere brændsler.

​Hvis du allerede er kunde, får du beregnet nye acontorater, når der ændres takster, som hovedregel ved start af nyt opkrævningsår. Dette bliver beregnet i forhold til forbruget i det netop afsluttede år, korrigeret med graddage svarende til et normal år under hensyntagen til at en procentdel af forbruget er graddageuafhængigt.

​Hvis du flytter ind i en ejendom, der er fjernvarmeforsynet, vil dine acontorater blive beregnet ud fra ejendommens tidligere forbrug. Du kan altid i løbet af et forbrugsår rette henvendelse til os, hvis forbruget afviger væsentligt fra det forventede. Brug derfor altid din styringstabel og følg med i forbruget hen over året.